Redningaktionen

Vi ligger alle sammen, fordi vi er så udmattet. Pludselig vågner jeg, hvor jeg kan høre noget larm i det fjerne. Jeg skynder mig at vække dem alle, hvor vi så skriger og vinker. Vi tror straks det er en helikopter og det viser sig at vi har ret. Jeg tror at vi fortsætter det i en halv time, vil jeg tro. Helikopteren flyver over os og sætter kurs nedad. Vi hviner af glæde, hvor vi til vores store begejstring at vi bliver reddet.
En mand kommer ud, piloten vil jeg gætte på. Han bliver meget chokeret og ser helt trist ud, da han opdager flyet. Alle de døde. Han spørg os, om det var os danskere på vej til Australien. Vi siger ja, hvor han siger beroligende til os, at han nok skal få os hjem. Jeg græder og græder, kan ikke stoppe. Kan overhovedet ikke fatte, at jeg skal hjem til lille Danmark igen. Vi kigger alle fire på hinanden og giver et stort kram. Siger at vi vil love, at vi aldrig må miste kontakten. Piloten tager os med, hvor vi nu er på vej til lille Danmark ...



Fantastiske og meget savnet, Danmark.